Regenerativt landbrug

Regenerativt landbrug er godt landmandskab i alle dyrkningsformer. Regenerative principper går helt generelt ud på, at genskabe, opbygge og forbedre jordens tilstand, og er derfor ikke knyttet til en bestemt dyrkningsform i landbruget.

Fælles for det regenerative landbrug er en række principper, som flere internationale kilder - og SEGES Innovation - beskriver som:

  • Minimering af jordforstyrrelser

  • Opretholdelse af jorddække året rundt

  • Maksimering af afgrødediversitet

  • Bevaring af levende rødder året rundt

  • Integration af husdyr

Principperne tilgodeser jordsundheden, hvad enten det handler om økologisk, pløjefrit eller konventionelt landbrug - og for fødevareproduktionen betyder det, at der er frit valg på flere hylder, så længe klima, biodiversitet og natur tilgodeses.

Nye teknologier inden for plantebeskyttelse, herunder både konventionelle og biologiske løsninger, bør anvendes i regenerativt landbrug, så vi kan sikre udbytterne på de eksisterende landbrugsarealer til gavn for klimaet. På den måde bliver der også mere plads til naturen andre steder. Desuden skal nye løsninger som biostimulanter tænkes ind afhængigt af afgrødernes behov og de lokale jordbundsforhold.

Landbrug og Fødevarer har udarbejdet en publikation, der beskriver udviklingen i Danmark og potentialet med det regenerative landbrug

 

Tænketanken Frej har udarbejdet en række anbefalinger til det politiske arbejde med regenerativt landbrug.